Udstyr Hest/Pony Miljø

STÆVNENUMMER: henstilles til at der bruges ryg nummer eller refleksvest med nummer på

UDSTYR PLACERET PÅ HESTENS/PONYENS HOVED OG HALS:

Der må rides med trense/ hovedtøj, Sidepull, ridekapsun eller ridegrime. Bidløs optømning må ikke benyttes i kombination med andre bid. Sidestykket på en Hackamore må maksimalt være 17 cm. Måling af stang i forbindelse med hackamore:

Bid: Der må ikke rides med kandar.

Rides der med bid, skal biddet være af metal, metal belagt med gummi eller hårdt ufleksibelt gummi. Forskellige metaller må kombineres. Bid må kun bruges i deres oprindelige form og må ikke være beklædt med fremmede materialer.

Hvis parkour og miljø afholdes umiddelbart efter hinanden, er regler om bid i parkour gældende

NÆSEBÅND: Er valgfrit.

TØJLER: Der må kun benyttes 1 tøjle. Deltastrop kan anvendes

TRYKFORDELENDE PADS TIL TRENSE OG HJÆLPETØJLER (LAMMESKIND, GELE ETC.): Diskrete trykfordelende pads tilladt.

PANDEBÅND: Ingen begrænsning

BIDSKIVER: Almindelige bløde. Der må ikke være påført børster

MARTINGAL: Tilladt.

GLIDETØJLER, CHAMBON OG HJÆLPETØJLER: Ikke tilladt.

HALEREM OG FORTØJ: Tilladt

INSEKT- OG SOLBESKYTTELSE (FLUEHÆTTE, FLUESTRIMLER, MULENET ETC.): Ikke tilladt på konkurrencebanen men må benyttes under opvarmning og ved aktiviteter i naturen.

HUT: Tilladt. Hutten skal være diskret, og må ikke dække hestens øjne. Foring tilladt, men der må ikke være materiale i hestens ører i form af ørepropper.

UDSTYR PLACERET PÅ HESTENS/PONYENS RYG OG BRYST

DÆKKEN: Tilladt under opvarmning. Ridedækken tilladt i orienteringsridt.

SADEL: Ikke obligatorisk.
Hvis parkour og miljø afholdes umiddelbart efter hinanden, er regler om sadel i parkour gældende.

STIGBØJLER: Hvis saddel benyttes, skal de være opsat eller monteret så det er sikkert at udføre øvelserne. Derudover ingen udformnings- eller farvemæssige begrænsninger.

STIGREMME: Skal være fastgjort i sikkerhedslås på sadlen, alternativt skal der anvendes sikkerhedsstigbøjler.

UNDERLAG OG TRYKFORDELENDE PADS: Ingen begrænsninger.

BODY-BANDAGE: Tilladt

GJORD: Pladegjord tilladt.

UDSTYR PLACERET PÅ HESTENS/PONYENS BEN

GAMACHER, KLOKKER: Tilladt.

BANDAGER: Ikke tilladt.

BOOTS/ GUMMIHESTSKO: Tilladt.